Manglende tro og selvtillid

Det er lige så deprimerende at skrive som at læse, men den skinbarlige sandhed er, at KBs mandskab i Københavnsserien nu er røget helt i bund af tabellen.

Det blev en soleklar kendsgerning efter endnu et nederlag – holdets fjerde i træk. Denne gang blev resultatet 2-4 i udekampen mod FC Udfordringen.

På forhånd vidste KS-gutterne, at modstanderne var knivskarpe på omstillinger, og derfor var gæsterne afventende i kampens begyndelse. Det forhindrede dog ikke, at FC Udfordringen fik et par store scoringsmuligheder, men KBerne slap med skrækken.

I stedet kom udeholdet i front efter et lille kvarter. Piet Stampe trak ind mod midten fra højre side med bolden, da han pludselig fik en genial tanke. Han skød simpelthen på mål og bolden sejlede ind i det nærmeste målhjørne – til stor overraskelse – ikke mindst for FC Udfordringens målmand.

Midt i første halvleg lykkedes det dog for hjemmeholdet at udligne til 1-1.

I pausen bad cheftræner Daniel Jønsson sit mandskab om at være koncentrerede om spillet.

I pausen bad cheftræner Daniel Jønsson sit mandskab om at være koncentrerede om spillet.

Efter en halv time mistede gæsterne talentfulde Andreas Wehding Jensen – populært kaldet Andy – med en forstrækning i låret. Til at begynde med kostede hans fravær ikke noget, og syv minutter før pausen kom KS i overtal, da Jacob Berthelsen blev offer for en temmelig voldsom tackling.

Håbet om en ny føring til KBerne forsvandt dog kort tid efter, da spillerne havde lidt for travlt med at brokke sig over en klar fejlkendelse. Den manglende koncentration udnyttede FC Udfordringen med en scoring til 2-1.

I pausen bad cheftræner Daniel Jønsson sit mandskab om at være koncentrerede om spillet og forsøge at lægge pres på FC Udfordringen, og det gav hurtigt bonus, for anden halvleg var blot fem minutter gammel, da Jonathan Grumme bankede kuglen i hjemmeholdets net efter fint forarbejde af Milan Johannsen og Kristian Ellegaard.

Håbet om i alt fald et point blev genoplivet, og KS havde også nogle gode kombinationer, men som halvlegen skred frem, kom holdets nuværende manglende tro og selvtillid klart til udtryk. Når bolden blev tabt, var der ikke altid vilje til at komme retur og forsvare, og det gav FC Udfordringen flere muligheder, hvoraf de to blev udnyttet.

Martin Frydensberg Thomsen fik et glimrende comeback. I baggrunden Piet Stampe.

Martin Frydensberg Thomsen fik et glimrende comeback. I baggrunden Piet Stampe.

”Hvor er det bare frustrerende, at vi igen lukkede fire mål ind,” lød det fra en tydeligt skuffet Daniel Jønsson og henviste til, at modstanderne i tre af de seneste fire kampe har scoret fire gange mod KBerne.

Et lyspunkt var der dog i kampen. Efter små 20 minutters spil af anden halvleg kom Martin Frydensberg Thomsen på banen – efter 19 måneders pause. Han blev i sin tid ramt af en korsbåndsskade, som krævede operation og efterfølgende genoptræning.

Han viste i glimt noget af sit gamle jeg og fik et udmærket comeback trods nederlaget.

KS spiller næste gang på lørdag kl. 13.45 i Frederiksberg Idrætspark, hvor HB kommer på besøg. Det vil være godt med mange KB-fans til kampen trods holdets øjeblikkelige placering som bundprop, for gutterne har virkelig brug for al den støtte, de kan få.

Der er som sædvanlig gratis adgang og mulighed for køb til fornuftige priser af vådt og tørt, koldt og varmt til ganen.

 

Sådan gik det
5. oktober: FC Udfordringen – KB 4-2 (2-1)
Mål: 0-1 Piet Stampe (14), 1-1 (23), 2-1 (41), 2-2 Jonathan Grumme (50), 3-2 (73), 4-2 (81, straffespark)
KB: Victor Rosborg – Sebastian Woidemann, Mikkel Nygaard, Jacob Berthelsen, Peter Rønning, Milan Johannsen, Piet Stampe, Martin Frydensberg Thomsen, Matti Woiremose Stampe, Kristian Ellegaard, Jonathan Grumme (anfører), Jimmy Boye Olesen, Sebastian Kaalund, Andreas Wehding Jensen

Resultater og stilling i Københavnsserien