KB Banko opstart 2017/2018

Vi åbner dørene til Pejsesalen kl. 17.30

Hele overskuddet går udelukkende til ungdomsarbejdet I Kjøbenhavns Boldklub

Vi glæder os til at se jer igen til MANDAGSBANKO. Vi håber, at I igen har lyst til at komme og hygge jer i nogle timer.

Kontingentet er uændret 25 kr. for hele sæsonen og en gæstebillet koster 5 kr.

Prisen på pladerne er også uændrede - 12 kr. pr. stk. for de 3 første plader - den næste plade koster 10 kr. - og efterfølgende plader koster 8 kr. pr. stk.

Vi afholder lodtrækning på indgangsbilletter: Husk derfor at aflevere jeres indgangsbillet, inden I går om mandagen – HUSK OGSÅ at skrive tydelig navn og medlems nr. på. Vi foretager derefter lodtrækning blandt de afleverede indgangsbilletter den sidste mandag i hver måned. Til afslutningen på sæsonen trækkes lod med gode præmier blandt alle afleverede indgangsbilletter.

Der er endvidere ekstraspil den første mandag i hver måned med gode præmier.

Som noget nyt i denne sæson er det mulig at betale med MobilePay.

Indgang til anlægget er flyttet længere til højre. Personer der gangproblemer kan godt køre helt ind til døren, men man må ikke parkere ved Pejsesalen!

Husk børn og forældre også går på samme vej så vær opmærksom og kør langsomt!

Da der er fjernet 30 p-pladser, så benyt gerne P-plads ved fodboldbanerne.

Parkering på KB
Til alle nye; ved køb af parkeringskort for et engangsbeløb på 50 kr., som gælder, indtil I stopper med at være medlem af KB-Banko, kan I parkere gratis hver mandag, mens I er til banko. Kortet benyttes til at trække en gratis parkeringsbillet med, som lægges i forruden.  

I kan bestille et kort på mail kb-stotteforening@mail.dk eller tlf. 4129-0562.

Til dig, der allerede har et parkeringskort; det skal måske opdateres første gang efter sommerferien. Husk at købe en billet på 3-4 min. og læg i forruden, mens I får kortet opdateret. 

Takket være jeres flotte fremmøde i 2016-17 har vi kunne donere 75.000 kr. til arbejde i KB’s ungdomsafdeling. KB´s ungdom takker for jeres støtte.

Husk at hjælpe hinanden, hvis der kommer nye gæster, med at finde en plads, der skal jo plads til alle nye J

På gensyn og for en god sæson.