Guld og bronze ved DH Junior Medaljespil

1 guld og 1 bronze medalje til KB´s juniorhold i hold DM.

Forventningerne var store op til medaljespillet om juniorernes hold DM. Klubben havde fået 4 hold med i slutspillet, holdene havde alle vundet de indledende puljer og seniorerne havde vist vejen sidste weekend.

Tennis er et forunderligt spil, små ting gør, at det hele kan vende rundt og betyde, at det ikke lige går som man havde håbet.

I semifinalerne gik det som følger:

U. 12 drenge vandt 4-0 over Team Nordsjælland.

U. 14 piger spillede 3-3 med Skovbakken, tabte finalepladsen med 3 partier!!!

U. 18 piger tabte 2-4 mod Gentofte.

U. 18 drenge tabte 1-3 mod HIK.

Dermed havde KB et hold i spil om guldet om søndagen og tre hold om bronze.

U. 12 drenge mødte Gentofte om guldet. En der alle vidste, ville blive rigtig tæt. Dette holdt stik. Den stod 2-2 efter singlerne efter tre match tiebreak. 1. doublen taber match tiebreak, og da første doublen vinder i to sæt, spiller drengen efter en fantastisk kamp guldet hjem til KB.

Truppen der gennem sæsonen vandt guld har bestået af: Oliver Steines, Konstantin Gade Krüger, Christoffer Delfort, Fidel Nweke og Lucas Christmas-Møller.

U. 14 piger spillede i bronzekampen 3-3 mod det sammensatte Birkerød/Hillerød hold. Da holdene var lige i sæt skulle der igen tælles partier. Her var heldet med KB og pigerne vandt bronzen med 2 partier.

Truppen der gennem sæsonen har vundet bronze har bestået af: Divine Nweke, Olivia Thiemke, Benedicte Danielsen, Victorija Lekic og Michelle Berenth.

U. 18 piger tabte kampen om bronze 0-4 mod Hørsholm. En kamp der bestemt ikke gik vores vej. Pigerne kæmpede hvad de kunne og nederlaget i semifinalen var tæt og kunne have faldet anderledes ud.

Truppen der sluttede som nummer 4 har bestået af: Karoline Laursen, Rebekka Hillingsø, Nikoline Gullacksen, Amanda Rohde, Louise Flintsø og Frederikke Voller Kvist.

U. 18 drenge spillede 3-3 i kampen om bronze mod det sammensatte Birkerød/Hillerød hold. Da sæt scoren også var lige var det igen partier der skulle tælles. Her tabte KB’erne med mindste marginal, 1 parti. Et ærgerligt ”nederlag” men drengene gjorde hvad de kunne.

Truppen der sluttede som nummer 4 har gennem sæsonen bestået af: Jesper Jørgensen, Eric Vanshelboim, Martin Nygård Knudsen, William Gormsen, Vladimir Ristic, Felipe Mikkelsen og Lukas Wendelboe.