KBs damer og herrer er kommet godt fra start i holdturneringerne om det danske indendørsmesterskab.

KBs damer og herrer er kommet godt fra start i holdturneringerne om det danske indendørsmesterskab.

Godt fra start i holdturneringen

Indendørsturneringen om det danske holdmesterskab er gået i gang, og set med KB-øjne har det været en god begyndelse med lutter sejre.

I herrernes elitedivision vandt KB først på udebane med 5-1 over Gentofte, hvorpå modstanderen i næste runde var ærkerivalen HIK. Kampen endte med en kneben hjemmesejr på 4-3.

Damerne har to enslydende sejre på 4-2. Først blev fynske Fruens Bøge overvundet på udebane med de cifre, mens modstanderen derefter på hjemmebane, Virum-Sorgenfri, fik en tilsvarende behandling.

Begge mandskaber skal i kamp igen lørdag 16. november, og det er på udebane. Herrerne møder ATK (Arbejdernes Tennisklub, red.) på Genforeningspladsen, mens damerne skal en tur til Birkerød.

Resultater og stilling fra Elitedivisionen for herrer.

Resultater og stilling fra Elitedivisionen for damer.